Hurtigere og Sundere… Mine erfaringer med at diktere!

Diktere

Kender du det med, at ideerne kommer, så snart du bevæger dig væk fra skærmen? Har du svært ved at nå at få nedfældet en ide, før inspirationen bag ideen er fordampet? Har du problemer med arme, skuldre, nakke, ryg eller øjne, fordi du sidder for længe foran computeren? Så burde du måske overveje at diktere.

De seneste par uger har jeg været udfordret af mine arme. Eller rettere, mine slappe, overkogte stykker af makaroni som gør ondt, bare jeg ser på et tastatur. Det er et tilbagevendende problem for mig, for jeg er ikke den bedste til at lave mine øvelser. Til mit forsvar … Mit forsvar er, at det er utroligt kedeligt at lave øvelser. Desuden er det jo tid væk fra min bog. (Der er 10 point til alle, der kan se fejlen i denne tilgang. Uden arme, ingen bog.) Jeg har nu fundet en løsning på problemet, som dog ikke skal erstatte mine øvelser, men vil skåne mine arme. Diktering! Jeg vil lære at diktere!

Jeg kan allerede efter knap en uge sige, at jeg er ved at udvikle et varmt forhold til min mikrofon. Her er mit set-up:

Min-mikrofon

Fordelene

  • Fordelene ved at diktere er mange. Man sidder mindre ned, hvilket skulle være den nye rygning , og giver arme og øjne en pause, alt imens man får skrevet.
  • Man er ikke længere bundet til sin stol, men er fri til at gå rundt, mens man diktere. Det giver en hvis frihed, og…
  • …kan faktisk være med til at puste nyt liv til den kreative tanke.
  • Man kan … Gulp … Lave sine forbistrede øvelser imens man dikterer.
  • Desuden kan man nå flere ord på kortere tid, da de fleste taler langt hurtigere, end de skriver. Når mine arme ikke er ved at falde af, så er jeg, hvis jeg nu selv skal sige det, temmelig hurtig til at taste, men jeg taler endnu hurtigere.

Udfordringen

Jeg mumler. Og spiser endelserne af ordene. Det er noget jeg udfordres lidt på ved at diktere, men det er nok alligevel på tide, at jeg lærer at ar-ti-ku-le-re. Det er ikke fordi, at man skal tale som en robot, når man dikterer. Man skal bruge et naturligt og afslappet talesprog, men ikke et helt så dovent talesprog, som jeg gør, når jeg ikke er opmærksom på det.

***

Rent praktisk bruger jeg programmet Dictus, som oversætter min talestrøm til pæne ord på en skærm. Det er ret fantastisk at se! Det er lidt ligesom med flyvemaskiner. Grundlæggende har jeg en fornemmelse af, at det er dybt urealistisk, at det kan lade sig gøre, men jeg er villig til at gå med på legen. Programmet kan anskaffes på deres hjemmeside: www.dictus.dk. Kort bemærkning: Jeg får intet til gengæld for at anbefale deres program, dictus aner ikke, at jeg skriver dette indlæg. Det er bare, så vidt jeg ved, det bedste software til talegenkendelse til dansk, der findes på markedet.

Jeg forudser hvordan jeg til foråret (der er ingen grund til at lade som om , at det er forår lige nu, selvom det er april. Min svigerinde siger, at det sner i Valby idag. Come on, vejguder!) og sommeren, kan gå rundt ude i haven med et smart headset og lave havearbejde, mens jeg dikterer en bog. Jeg vil kunne gå en tur, nyde solen, hvis der ellers er sol (sender et vredt blik ud af vinduet), og samtidig få skrevet en hel masse. Måske lærer jeg at holde helt op med at mumle. Mindre mirakler er sket.

Jeg forestiller mig, at jeg nok ikke er den eneste, der har brug for at aflaste kadaveret, og kunne have glæde af at diktere. Jeg vil derfor dele mine erfaringer her på bloggen, og bringe alle de gode råd og tips jeg finder frem til undervejs.

Hvad vil det sige at diktere?

Du taler, talestrømmen modtages af et eller andet/en eller anden, som nedfælder det talte ord, til ord på skrift.

Løsning 1: Levende person

Du finder en person, som gider at skrive ned mens du taler. Dickens og andre store forfattere skulle have benyttet denne metode. Men det er måske ikke den mest oplagte løsning for de fleste.

Løsning 2: Diktafon

Du kan enten diktere med en diktafon, men så har du problemet med at få transskriberet lyden bagefter. Denne del kan du selvfølgelig betale sig fra, hvis du er lavet af penge. Men det bliver måske lidt dyrt i længden.

Løsning 3: Gratis talegenkendelsesprogram

Du kan også bruge det talegenkendelsesprogram der følger med mac eller pc, som er gratis. Jeg har forsøgt mig med det der følge med min iPad, at synes, at det fungerer OK til korte tekster, men jeg ville blive vanvittig, hvis jeg skulle bruge det til en hel bog. Talegenkendelsen er sådan set fin, men programmet laver konstant time-out. Dvs. at det vil være svært at bruge programmet til at diktere udendørs, eller bare væk fra skærmen. Du vil konstant skulle tjekke, at den stadig lytter.

En anden anke ved talegenkendelsesprogrammet der er indbygget i iPad’en: I følge vejledningen skulle den kunne producere specialtegn. Jeg har ikke haft problemer med , og . men jeg kan for mit liv ikke få den til at lave citationstegn. Den slags kan man selvfølgelig rette senere, men det er en ærgerlig mangel, når man skriver fiktion.

Løsning 4: Dictus eller Dragon

Du kan også investere i et talegenkendelsesprogram, som kan oversætte tale til tekst. Jeg har nævnt, at jeg bruger Dictus. Dictus er et dansk talegenkendelsesprogram, som i princippet gør det helt unødvendigt at have mus og tastatur. Du kan åbne og lukke programmerne stemmen, flytte cursoren rundt på skærmen, og selvfølgelig producere en tekst. Programmet fungerer bedst sammen med Microsofts programmer. Det er derfor bedst at benytte internet explorer, end Chrome som ellers er min foretrukne browser. Det betyder også, at Dictus ikke fungerer sammen med Scrivener, hvilket er ret ærgerligt. Man kan selvfølgelig skrive teksten i Word og så kopiere den ind i Scrivener bagefter.

Lidt om Dictus

I første omgang vil jeg blot bruge programmet til at skrive, og ikke så meget til at navigere rundt med. Jeg regner derfor ikke med at skrive meget om at bruge programmet til meget andet end det.

Programmet tilpasser sig din personlige måde at tale på, og bliver dygtigere jo mere du bruger programmet. Dictus skriver på deres hjemmeside at de har op mod 98 pct. talegenkendelse med deres program. Dvs. at 98 pct. af det indtalte bliver fanget korrekt.

Inden du begynder at diktere en tekst, skal du oplære programmet, og du kan berige ordbogen, og fodre den med tekster, som vil gøre det nemmere for programmet at forstå den kontekst, du som regel taler indenfor. Hvis du er læge, vil du måske fodre programmet med tekster med læge termer, så programmet bliver bedre til at bruge dem.

Programmet fungerer kun på dansk, men der findes et lignende program, hvis du har brug for at diktere på engelsk, fransk og tysk, som hedder Dragon. Dragon findes så vidt jeg ved ikke med dansk talegenkendelse. Jeg har ikke prøvet Dragon, men hvis du ønsker at vide mere om Dragon, findes der et væld af dokumentation, bøger, facebook grupper m.v.

Mine erfaringer  – 1,5 år siden

Mine første erfaring med at diktere var rædsomme (Så burde konceptet vist ligesom være solgt, ikke sandt?)-  men hæng på lidt endnu! Det var for cirka halvandet år siden, da mine arme havde det noget værre end idag. Jeg talte så tydeligt jeg overhovedet kunne, men det der stod på skærmen, lignede nærmest tilfældigt udvalgt ord. Jeg gentog den samme sætning igen og igen, men helt andre ord dukkede op på skærmen. Det ville have været vældig morsomt, hvis ikke det frustrerede mig sådan. Jeg havde brug for at aflaste mine arme øjeblikkeligt, og det skete bare ikke.

Resultat: Jeg pakkede headsettet lang lang laaaaangt lang væk, og glemte alt om at diktere, indtil en kollega mindede mig om det for nyligt.

Mine erfaringer den sidste uges tid

Til forskel fra før læste jeg nogle gode bøger om at diktere, inden jeg gik i gang, og det gjorde hele forskellen. Jeg fandt ud af, at det dårlige resultat jeg havde haft, formentlig skyldtes at mikrofonen ikke var god nok.. Jeg har derfor investeret i en god mikrofon, en såkaldt audio-technica 2020 med XLR udgang. Med den nye mikrofon gik det pludselig langt bedre stemme genkendelsen. Faktisk rigtig godt.

Jeg er kun lige ved at lære det, så jeg kan på ingen måde prale af 98 pct.succes med talegenkendelse, men det går bedre og bedre. Det første man skal vænne sig til, er den nye arbejdsform med at tale højt i stedet for at taste. Det er en noget anden proces. Det kræver lidt tilvænning. Jeg har altid følt, at jeg tænker med mine fingre. Det gjaldt både under studiet, men også nu hvor jeg skriver fiktion. Jeg brainstormer med mine fingre . Når man dikterer, er man nødt til at vide hvad man vil sige, inden man siger det. Det er nyt for mig i denne sammenhæng, og jeg er nødt til at holde mange tænkepauser. Jeg tror, at det vil ændres i takt med, at jeg bliver mere fortrolig med at diktere.

Noget andet man skal vænne sig til, er, at diktere handler om flow. Jeg er ved at finde ud af, at jeg må leve med en del fejl for til gengæld at få tankerne ned og bevare flowet, ellers kan jeg sidde fast. Der er derfor noget mere redigeringsarbejde, når man dikterer. Jeg tror slet ikke, at dette er en dårlig ting. Jeg har tidligere skrevet om vigtigheden af ikke at lade den indre redaktør blande sig i første udkast, og det lærer man på den hårde måde, når man dikterer. Man kan fordybe sig i historien, velvidende, at man bagefter kan redigere så meget man lyster, og rette alt det der måtte gå galt i første udkast. Dette passer fuldstændig til min fremgangsmåde. Første udkast skal være råt og fange essensen af historien, personerne, temaerne, tonen og den følgende som man gerne vil give til læseren. I de følgende, måske mange, udkast forfiner og forstærker man ind til manuskriptet skinner.

Fart!

Jeg kan allerede nu se, at når jeg først for alvor har fået has på at diktere, så vil jeg kunne diktere et første udkast af en bog i løbet af meget kort tid. Det betyder først og fremmest, at jeg kan skrive flere bøger, og vil blive dygtigere hurtigere. Jeg er ikke overbevist om, at jeg vil forsøge at få udgivet den eller de første bøger jeg skriver. Jeg har brug for at få en hel masse erfaring og det kommer kun af at få produceret en masse, som måske, måske ikke, ser dagens lys. Ved at diktere vil jeg nå det punkt hurtigere.

Farten betyder også, at jeg ikke når at overtænke historien, jeg får det hele ud, mens det er friskt og levende. Når det går hurtigt vil tonen i fortællemåden måske også blive mere ensartet gennem hele historien uden at ændre sig synderligt fra start til slut. Måske er det med tonen særligt noget der vedrører uerfarne forfattere som jeg selv?

Som sagt er det vigtigt, at man ved, hvad man vil sige, når man diktere. Jeg er derfor ved at uddybe mit outline for min bog, så al tænkearbejdet i princippet er overstået, når jeg dikterer. Så slipper jeg for at overveje, om farven på et hus skal være blåt eller hvidt, mens jeg dikterer, for jeg ved det allerede på forhånd. Jeg er fri til at udforske historien.

Mere konkrete erfaringer

Jeg har lagt mærke til, at Dictus ikke er særlig god til navne. Fx, når jeg forsøgte at sige Sara, min datters navn, stod der, de første mange gange, Sahara. Dette kan man forbedre ved at træne udtalen af et specifikt ord. Man finder navnet/ord i ordbogen, og lærer Dictus, hvor man netop det navn/ord skal udtales. Samme fremgangsmåde kan bruges, hvis man bruger fiktivt opdigtede navne og ord. I min bog har jeg fx en gruppe hekse der kalder sig Cojocaru, ikke ligefrem et almindeligt dansk ord, men Dictus genkender nu ordet uden problemer.

Jeg har indlæst en masse af de tekster, jeg selv har skrevet, og oplever, at det gør en stor forskel for Dictus. Jeg har meget ofte brug for at indlæse nye ord i ordbogen, hvilket får mig til at føle mig utrolig klog med et enormt ordforråd. Det er jo på sin vis meget rart, men ordbogen kunne godt være større fra start, så man ikke selv skulle lave så meget manuelt.

Opdateret: De sidste fire dage har jeg ikke kunne bruge dictus på grund af en slem forkølelse. Når næsen er mere stoppet end Magasin ved juletid, har Dictus ingen chance for at forstå hvad jeg siger.  Til gengæld er det ret sjovt at se de forslag der dukker op…

Opsummering

Allerede i løbet af få dage oplevede jeg en markant fremgang i talegenkendelsen og jeg er meget optimistisk. (Bevares, jeg er optimistiske natur). Om aftenen er min stemme træt, og det er især her skriver/taler min bog. Med en træt stemme kan det være lidt svært at tale på en måde så Dictus forstår mig. Programmet er følsomt, så bare den forskel, der er i min talemåde når jeg træt, i forhold til når jeg er frisk, er nok til at give programmet vanskeligheder. Jeg tror dog problemet forsvinder i takt med at jeg bliver bedre til at diktere.

De første dage var min word count med diktering absolut lavere, end hvis jeg havde tastet, men allerede nu, efter ikke engang en uge, og på trods af mine mange pauser, er jeg langt hurtigere end før. I Dictate Your Book skriver Monica Leonelle, at hun med talegenkendelse kan opnå en word count på 4000 ord i timen. Jeg kan godt afsløre, at der er ikke endnu. Slet ikke.  Mindre kan nok også gøre det.

Anbefalede bøger:

Dictate Your Book: How To Write Your Book Faster, Better, and Smarter (Monica Leonelle)

The Productive Author’s Guide to Dictation (Cindy Grigg)

Jeg har ingen deal med Amazon, så jeg får ingen procenter eller lignende, hvis du skulle finde på at købe en, eller begge, af bøgerne, ved at bruge mine links. Just so you know.

Jeg vil i de kommende uger skrive mere om at diktere. Hvis du har nogle spørgsmål eller kommentarer om at diktere så skriv endelig til mig, eller bedre – del i kommentaren nedenfor.

Jeg vil rigtig gerne høre fra andre der dikterer – hvilke erfaringer har I gjort jer? Kender I nogle gode tricks? Spill it!

 

Continue Reading